20. marts 2026 | Galleri
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
Del
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog den 20. marts 2026 i prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame. Hendes Kongelige Højhed har siden 1981 været protektor for Parasport Danmark.
Prinsessen blev modtaget af henholdsvis formanden og direktøren i Parasport Danmark John Petersson og Ivan Løvstrup.
Foto: Lars Møller, Parasport Danmark ©
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
Efter velkomsten af formanden for Parasport Danmark blev der uddelt to priser: ”Årets Para-atlet 2025” blev de tre skytter og EM-guldvindere: Martin Black Jørgensen, Jan Winther og Kasper Hjort Lousdal, og KV Fondens Fællesskabspris blev tildelt Nordlandets Rideklub på Bornholm.
Foto: Lars Møller, Parasport Danmark ©
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
Her ses ”Årets Para-atlet 2025”: Martin Black Jørgensen, Jan Winther og Kasper Hjort Lousdal.
Foto: Lars Møller, Parasport Danmark ©
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
Her ses Prinsessen sammen med blandt andre modtagerne af KV Fondens Fællesskabspris: Nordlandets Rideklub på Bornholm.
Foto: Lars Møller, Parasport Danmark ©
Prisuddeling og offentliggørelse af nye medlemmer af Parasport Danmarks Hall of Fame
Efter prisoverrækkelse deltog Hendes Kongelige Højhed i afsløringen af de to nye medlemmer af Parasportens Hall of Fame: Connie Hansen og Jens Bromann.
Connie Hansen er især kendt for sin succes i kørestolsatletik, og har deltaget i flere Paralympiske Lege, hvor hun samlet har vundet ti guld, fire sølv og én bronzemedalje. Udover de mange medaljer ved de Paralympiske Lege, satte hun i løbet af sin karriere 33 verdensrekorder. Efter sin aktive karriere har hun fortsat arbejdet med udviklingen af parasport.
Jens Bromann er tidligere goalballspiller, og har gennem flere årtier haft en central rolle i udviklingen af parasport, både i Danmark og internationalt. På internationalt plan har Jens Bromann været aktiv i en række organisationer på parasportområdet. Blandt andet med posten som præsident for den Internationale Paralympiske Komité (IPC). Fra 1985 til 1993 var han præsident for Det Internationale Blindesportsforbund (IBSA). Derudover har han arbejdet for bedre udstyr og muligheder for mennesker med handicap i sport.
Foto: Lars Møller, Parasport Danmark ©