For 20 år siden blev 17 moderne gobeliner hængt op i Riddersalen på Christiansborg Slot. Vægtæpperne var en gave til Hendes Majestæt Dronningen i anledning af Majestætens 50-års fødselsdag 10 år tidligere. I dag er det en af de største fremstillinger af Danmarkshistorien på vægtæpper. Efter tegninger af professor Bjørn Nørgaard blev tæpperne fremstillet af de traditionsrige franske væverier Manufacture de Beauvais og Manufacture des Gobelins, som har lagt navn til begrebet ”gobelin”. I anledning af 20-års jubilæet for gobelinerne vises der her billeder og fortælles historier om en række af Kongehusets forskellige vægtæpper. I de 17 gobeliner på Christiansborg Slot fortæller Bjørn Nørgaard om Danmarks- og verdenshistorien gennem de seneste 1000 år: vikingetiden, ældre og yngre middelalder, reformationen, adelsvældet, ældre og yngre enevælde, det sene 1800-tal, 2. Verdenskrig, nutiden og fremtiden. I et kulørt billedsprog sammenvæves scener med historiske begivenheder, konger og dronninger med periodetypiske genstande, symboler og ornamenter. Den nuværende kongelige familie er også vævet ind i den store gobelinfortælling; omgivet af gravhunde optræder Dronningen og Prins Henrik på vægtæppet ”Nutiden”.

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Prins Joachim vises på tæppet ”Fremtiden”.

Store vægtæpper blev tidligere brugt som dekorative og isolerende vægudsmykninger i velstående hjem.

Riddersalen med gobelinerne er åben for publikum.

Det tog professor Bjørn Nørgaard 12 år at skabe de 17 gobeliner. Den langsommelige væveproces, som involverede 30 vævere på fuld tid i næsten ti år, betød, at det først var ved Dronningens 60-års fødselsdag i år 2000, at gobelinerne blev hængt op på Christiansborg Slot. Ved den officielle indvielse af gobelinerne overdrog Dronningen ejendomsretten til gobelinerne til den danske stat med ønsket om, at de skal tilhøre den danske nation. På billedet ses professor Bjørn Nørgaards skitse til gobelinen "Nutid".

Et øjeblik fra skabelsen af gobelinerne.

Efter tegninger af professor Bjørn Nørgaard blev tæpperne fremstillet af de traditionsrige franske væverier Manufacture de Beauvais og Manufacture des Gobelins, som har lagt navn til begrebet ”gobelin”.

Skitse til gobelinen "Fremtid", hvor Kronprinsen og Prins Joachim er hovedmotivet.

I 1997 kunne Dronningen frigive den fjerde af i alt 17 gobeliner fra væven.

Maleriarbejde på skitsen til gobelinen "Ældre Enevælde".

Professor Bjørn Nørgaards skitse af Kronprinsen.

Professor Bjørn Nørgaards skitse af Prins Joachim.

På Amalienborg hænger der i den kinesiske salon i Christian VII’s Palæ tre vægtæpper, der samlet hedder ”La Tenture Chinoise” (på dansk ”Det kinesiske tapet”). Vægtæpperne er vævet i uld og silke på væveriet Manufacture de tapisserie de Beauvais, som blev grundlagt i 1664. I øvrigt er det ét af de to væverier, der var med til at væve professor Bjørn Nørgaards gobeliner næsten 250 år senere.

De tre vægtæpper har fået titlerne ”Markedet”, ”Fiskerne” og ”Fuglefængerne” og er skabt ud fra en europæisk forestilling om kinesisk kultur, som var populær i midten 1700-tallet. De tre vægtæpper har helt ekstraordinært hængt i rummet lige siden, at de blev givet som en diplomatisk gave fra den franske Louis 15. til palæets bygherre og daværende ejer, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Gaven blev skænket i 1758 som tak for overhofmarskalens centrale rolle i etableringen af en venskabspagt mellem Danmark og Frankrig. Salonen blev i Moltkes tid anvendt som audiensgemak for hans hustru, grevinde Moltke, og da Christian 7. overtog palæet, blev rummet anvendt som Kongens Konseilgemak – det vil sige det rum, hvor Kongen holdt statsråd.

I Christian 9.s gemak på Christiansborg Slot hænger to store vægtæpper, som illustrerer årstiderne forår og sommer. De to vægtæpper var en gave fra præsidenten af den franske Republik i anledning af Christian 9. og Dronning Louises guldbryllup i 1892. Det ene vægtæppe har indvævet titlen ”VER”, som betyder forår på latin. Motivet er en forårsskov, hvor forskellige fuglearter befinder sig ved en lille å, der løber mellem græsklædte klippestykker og nøgne løvtræer. Det andet vægtæppe har indvævet titlen ”ÆSTAS”, som betyder sommer på latin. Motivet tager udgangspunkt i en skov - med skovbunden i forgrunden og høje træer og flyvende fugle i baggrunden. I horisonten anes et, antageligt, fransk bygningsværk. Begge vægtæpper har en bordure, som er betegnelsen for kanten med vævede bladranker. I højre hjørne forneden har vægtæpperne indvævet signaturen: "Beauvais 1888, C.H. Levéque. Lalonde, Ed. Livier. Y. Vorel d'apres Francais". De tre vægtæpper blev i Christian 9.s tid ophængt samlet i Galleriet i Christian VII’s Palæ, men de to store er siden overflyttet til Christiansborg Slot.

Kronprinsfamilien er til dagligt omgivet af moderne kunst i deres hjem i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, hvor ti danske kunstnere før Deres Kongelige Højheders indflytning for snart 10 år siden fik til opgave at udsmykke en række af palæets mange rum. Sidste år blev endnu et kunstværk tilføjet af den svenske fotograf Miriam Bäckström, der i form af en række vægtæpper har skabt en moderne fortolkning af en gobelin. Værket opleves i samspil med interiøret fra 1828, som er et eksempel på dansk empirestil, der blandt andet er kendetegnet ved bemalede stuklofter.

Miriam Bäckström har produceret en række digitale billeder, der efterfølgende er omformet til de vævede tæpper, der nu hænger i Damesalen i Frederik VIII’s Palæ. Rummet bruger Kronprinsparret til repræsentative formål.

Vægtæpperne i Frederik VIII’s Palæ er de nyeste på de kongelige slotte. 

Med sine 106 meter er Christiansborg Slots tårn Københavns højeste, og i rummet under det kobberklædte spir med de tre kroner ligger Tårnsalen. Her hænger en række vægtæpper med motiver fra danske folkeviser, der er tegnet af maler, billedhugger og professor Joakim Skovgaard i 1920’erne. På billedet ses vægtæppet med folkevisen "Blak og ravnen hin brune". Fortællingen lyder: "Hildebrand gifter sin søster Hildeborg bort til en hård mand. Om søndagen står hun brud, og om mandagen låser han hende inde og siger, at hun skal brændes. Fra sit fængsel får hun kontakt med en ravn, som lover at flyve til Hildebrandt efter hjælp. Hildebrand rider over havet på hesten Blak, men da de når stranden, falder han om. Blak fortsætter alene og sparker Hildeborgs mand ihjel. Ravnen får mandens hjerte og øje som tak. På stranden møder de Hildebrandt, og Hildeborg tilgiver ham og alt er godt."

Vægtæpperne er vævet i selve Tårnsalen i årene 1925-29 af en gruppe vævere fra Aarhus. Gruppen blev ledet af Joakim Skovgaards datter, Georgia. På dette vægtæppe vises folkevisen "Ridder i hjorteham". Fortællingen lyder som følger: "Ridderen Hr. Lave forelsker sig i Jomfru Åselille og drømmer om hende hver nat. Han forklæder sig derfor i hjorteham. Da Åselille får øje på den smukke hjort, følger hun efter den ud i skoven. Her lokker hun den til sig og beder om, at den må blive tam, så den kan sove i hendes seng. Straks smider Hr. Lave hjortehammen og siger, at nu er hjorten tam! Åselille indser, at hun er blevet narret og lokker ham til at grave en guldskat op, som ikke er der. Mens han graver, løber hun hjem i sikkerhed."

I Perseussalonen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg hænger fire flamske vægtæpper, der antageligt er vævet i uld og silke fra Judocus de Vos’ berømte værksted i Bruxelles. Vægtæpperne stammer fra cirka 1690, men det er uvist præcist, hvor gamle de er, da der ikke er vævesignaturer på tæpperne.

Motiverne forestiller scener fra den græske myte om Perseus og Andromeda og deres bryllupsfest, og vægtæpperne er vævet efter tegninger af Louis van Schoor. Det er uvist, hvorfra overhofmarskal Adam Moltke har fået vægtæpperne, men de blev opsat i rummet i 1754 og har hængt der siden.

I Moltkes tid blev salonen anvendt som venterum for hans hustru, grevinde Moltke, og da Christian 7. overtog palæet, blev rummet anvendt som forgemak for kavalererne. I dag bliver Perseussalonen blandt andet brugt, når Hendes Majestæt Dronningens gæster ved nytårstaflet får udleveret præsentationskort.