VIDEO: Kronprinsparrets Sociale Pris 2023

Kronprinsparrets Sociale Pris 2023 gik til indsatsen Social Drive Out i KFUM’s Sociale Arbejde.

KFUM’s Sociale Arbejde er en af landets ældste sociale organisationer med mere end hundrede års socialt arbejde bag sig. Indsatsen Social Drive Out begyndte i 2020 som en akut indsats under coronapandemien. Siden er indsatsen blevet en permanent del af organisationens sociale arbejde, og der køres nu ud til 87 faste stoppesteder i hele landet med mad, nærvær og støtte. Indsatsen er særligt målrettet voksne i udsatte positioner, der lever i yderområder med begrænset eller intet netværk.