H.M. Dronning Margrethe overværer koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot

H.M. Dronning Margrethe overværer koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot. Kl. 12.00. Kongeparret deltager.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil, i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.00, fremføre en mindre fødselsdagskoncert i Indre Slotsgård i anledning af Dronning Margrethes 86-års fødselsdag den 16. april 2026.

Kongeparret og Dronning Margrethe vil overvære koncerten fra slottets hovedtrappe. Fra kl. 11.45 inviteres borgere til at tage opstilling i Indre Slotsgård ved hovedtrappen for at deltage i fejringen af Dronning Margrethe.

Information til pressen
Pressen har mulighed for at dække fødselsdagskoncerten i Indre Slotsgård. Medier, der ønsker akkreditering, bedes sende en e-mail med navn, medie, titel og kontaktinformationer til Kongehusets kommunikationsafdeling på e-mail akkreditering@kongehuset.dk senest tirsdag den 14. april klokken 10.00. Akkrediteret presse får direkte besked samme dag.