AFLYST: H.M. Dronningen afholder Hæderstegnsmiddag for Flyvevåbnet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen

AFLYST: H.M. Dronningen afholder Hæderstegnsmiddag for Flyvevåbnet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Christian VII's Palæ, Amalienborg, kl. 20.00

H.M. Dronningen afholder årligt Hæderstegnsmiddag for henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, og Hæderstegnsmiddagen afholdes på skift mellem de tre værn. I 2022 er de inviterede officerer fra Forsvaret, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen, som har modtaget hæderstegnet.

Frederik 9. indstiftede i 1953 Flyvevåbnet og Forsvarets hæderstegn som en parallel til Søværnets hæderstegn, der som det første hæderstegn blev indstiftet allerede i 1801 af Christian 7. Flyvevåbnets og Forsvarets hæderstegn tildeles for god tjeneste i 25 år. Hæderstegnsmiddagen afholdes på indstiftelsesdagen og Frederik 9.'s fødselsdag den 11. marts.

Presseinformation

Presse, der ønsker at dække gæsternes ankomst ved hovedtrappen i Christian VII’s Palæ, Amalienborg, bedes sende ønske om akkreditering med navn, titel og medie til kom@kongehuset.dk senest torsdag den 10. marts 2022 kl. 10.00. Der vil være begrænset plads og akkrediteret presse får direkte besked samme dag. Pressekort skal medbringes på dagen.