H.K.H. Kronprinsessen deltager i Baglandet Københavns 20-års jubilæumsreception

H.K.H. Kronprinsessen deltager i Baglandet Københavns 20-års jubilæumsreception. Nørre Farimagsgade 58, st., København K, kl. 14.35.

Baglandet er et mødested og rådgivningscenter for unge og voksne, der har været anbragt som børn. Baglandet tilbyder blandt andet socialt samvær, rådgivning og samtaler omkring arbejde, uddannelse, økonomi og sociale relationer.

Kronprinsessen vil være til stede under jubilæumsreceptionen og vil efterfølgende få en rundvisning. Ved receptionen sættes der fokus på vilkårene for tidligere, nuværende og kommende anbragte.