H.K.H. Kronprinsessen deltager i introduktion af Mary Fondens projekt LæseLeg kl. 10.30.

Kronprinsessen besøgte børnehaven Danalien i Aalborg den 3. oktober 2011 for at lancere projekt LæseLeg.
Kronprinsessen besøgte børnehaven Danalien i Aalborg den 3. oktober 2011 for at lancere projekt LæseLeg. Foto: Claus Fisker, ScanPix

H.K.H. Kronprinsessen deltager i introduktionen af Mary Fondens projekt LæseLeg i daginstitutionen Svanen, Svanholm Allé 1, Brøndby Strand, kl. 10.30.

LæseLeg er MaryFondens nyeste projekt inden for indsatsområdet ”Mobning og Trivsel”, og værktøjet er gennem godt et år blevet testet af ni børnehaver i de tre kommuner, Brøndby, Odense og Aalborg.
 

Projektet er baseret på det sprogpædagogiske værktøj dialogisk læsning, der har vist sig at have en veldokumenteret god effekt på børn i form af øget ordforråd og styrkelse af de kommunikative kompetencer. Gode børnebøger i kombination med kreative aktiviteter er omdrejningspunktet i Læseleg, og metoden lægger sig op ad traditionen for højtlæsning, som både forældre og pædagoger allerede kender, og som er let at anvende.

Forskning viser også, at dialogisk læsning fulgt op med rolleleg, voksnes fællesleg med børn, genfortælling af historier, egen historiefortælling samt tegne- og maleaktiviteter har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere mere komplekse sætninger.

Ved at styrke børnenes appetit på ord og bøger, styrkes også deres vej ind i det sociale fællesskab, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. 
LæseLeg er udviklet i tæt samarbejde med eksperter på området og vil fra slutningen af august 2012 være tilgængeligt via www.læseleg.dk. Projektet er målrettet børnehaver.

Mary Fonden

Læs mere om LæseLeg.  

Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED MARY FONDEN:
Kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen, tlf.: 45 27 30 20 eller
e-mail: hkm@maryfonden.dk