H.K.H. Kronprinsessen deltager i virtuel Womenomics Nordic Business Conference

H.K.H. Kronprinsessen deltager i virtuel Womenomics Nordic Business Conference, kl. 9.00.

H.K.H. Kronprinsessen holder åbningstale ved den virtuelle konference Womenomics Nordic Business Conference. Ved konferencen deltager mere end 500 ledere fra ind- og udland, og førende diversitetseksperter og politikere mødes for at debattere de nyeste rapporter og løsninger på ligestillingsområdet samt dele konkrete cases fra erhvervslivet.

Kronprinsessen modtog i 2017 “The Womenomics Global Impact Award 2017” for sit arbejde for at hjælpe kvinder med at forbedre deres vilkår og udnytte deres fulde potentiale i Danmark og i udlandet.