H.K.H. Prins Joachim deltager i åbningen af European Association of Geoscientists and Engineers' (EAGE) konference

H.K.H. Prins Joachim deltager i åbningen af European Association of Geoscientists and Engineers' (EAGE) konference. Bella Center, Center Boulevard, København S, kl. 16.00.

European Association of Geoscientists and Engineers' (EAGE) afholder årligt en konference med det formål at samle ingeniører og forskere inden for geovidenskab. Dette års konference afholdes i København fra den 11.-14. juni, hvor deltagerne kan overvære oplæg, deltage i workshops og kurser samt dele viden om geovidenskaben.