H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i aftenarrangement på Koldinghus

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i aftenaarangement på Koldinghus. Koldinghus 1, Kolding, kl. 18.00.

I sin egenskab af æresprotektor for Kongernes Samling på Koldinghus deltager H.K.H. Prinsesse Benedikte i et aftenarrangement på slottet. Arrangøren er Kongernes Samling og de inviterede gæster er udover Prinsessen medlemmer af Kolding Byråd og Kolding Kommunes direktion.  

Arrangementet er Kongernes Samling’ måde at sige tak til det nuværende byråd for, at byde Kongernes Samling velkommen til Kolding. Den 1. januar 2022 overtog Kongernes Samling driften af Koldinghus og indgik i den forbindelse en aftale om driftstilskud fra Kolding Kommune. Koldinghus blev dermed Kongerens Samlings tredje besøgssted udover Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet i Christian 8.s Palæ.

Ved arrangementet er der middag med taler af blandt andre museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup og borgmester Jørn Petersen samt indslag ved Nicolai Kirkes Drengekor.