H.M. Dronningen, D.K.H. Kronprinsen og Prins Christian kører over den gamle grænse ved Frederikshøj

H.M. Dronningen, D.K.H. Kronprinsen og Prins Christian kører over den gamle grænse ved Frederikshøj. Den Gamle Grænsekro, Koldingvej 51, Christiansfeld, kl. 10.00.

I forbindelse med den officielle fejring af Genforeningen 2020 vil H.M. Dronningen, D.K.H. Kronprinsen og Prins Christian køre i karet over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding. Karetkørslen vil foregå samme sted, som Christian 10. den 10. juli 1920 red over den gamle grænse på den hvide hest Malgré Tout. Ved begivenheden holder Dronningen tale og indvier en skulptur.