H.M. Dronningen og Kronprinsfamilien er til stede ved åbningen af særudstillingerne ”H.K.H. Kronprins Frederik - Prins til Danmark” samt ”Ralph Heimans Portrætter”

H.M. Dronningen og Kronprinsfamilien er til stede ved åbningen af særudstillingerne ”H.K.H. Kronprins Frederik - Prins til Danmark” samt ”Ralph Heimans Portrætter”. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hillerød, kl. 15.00.

H.M. Dronningen og Kronprinsparret deltager i afsløringen af et nyt portræt af H.K.H. Kronprinsen. Det nye portræt vil danne centrum for en udstilling med portrætter af den australske billedkunstner Ralph Heimans. Udstillingen ”Ralph Heimans Portrætter” viser en væsentlig del af kunstnerens produktion, der omfatter et portræt af H.K.H. Kronprinsessen, medlemmer af det britiske kongehus og internationale personligheder.

I anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag åbner museet desuden udstillingen ”H.K.H. Kronprins Frederik - Prins til Danmark”, der gennem dragter og billeder fortæller om Kronprinsen med nedslag i begivenheder og temaer, som er centrale i Kronprinsens livsforløb. Udstillingen giver en lang række tematiske indblik i Kronprinsens liv gennem fem årtier.