Kronprinsparret foretager erhvervsfremstød i Vietnam
Kronprinsparret foretager erhvervsfremstød i Vietnam den 1.-2. november.
Fra den 1.-2. november 2022 besøger D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen Vietnam for at stå i spidsen for en dansk erhvervsdelegation. Kronprinsparret og erhvervsdelegationen vil under besøget deltage i seminarer og debatter om den grønne omstilling sammen med vietnamesiske erhvervsledere og regeringsrepræsentanter. Kronprinsparrets officielle besøg i Vietnam vil samtidig markere, at det er 50 år siden, at Danmark og Vietnam indgik diplomatiske forbindelser.
Presseinformation
Det endelige program og presseprogram for besøget offentliggøres senere. Information vedrørende presserejse udsendes separat på et senere tidspunkt af Udenrigsministeriets kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse.