Hendes Majestæt Dronningen modtog statsminister Helle Thorning-Schmidt

Hendes Majestæt Dronningen modtog statsminister Helle Thorning-Schmidt
 

Den 19. juni 2015 kl. 11.00 modtog Hendes Majestæt Dronningen statsminister Helle Thorning-Schmidt, der, efter at have redegjort for valgresultatet, indgav regeringens afskedsbegæring og tilrådede, at repræsentanter for de politiske partier fik lejlighed til at udtale sig om den forestående regeringsdannelse. 

De politiske partiers repræsentanter er herefter blevet anmodet om at give møde på Amalienborg fra kl. 14.00.
 

Kabinetssekretær Henning Fode