Nytårskure 2015

I anledning af årsskiftet vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen afholde nytårskure som følger:

Torsdag den 1. januar 
Kl. 19.00 Nytårskur og nytårstaffel i Christian VII’s Palæ, Amalienborg

Umiddelbart før Nytårstaflet modtager Regentparret regeringen og særligt indbudte i kur. 
Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.H. Prinsesse Elisabeth er til stede.

Tirsdag den 6. januar  
Kl. 09.50 Nytårskur i Christian VII’s Palæ, Amalienborg

Regentparret modtager Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i kur. 
Kronprinsparret er til stede.

Kl. 11.30 Nytårskur på Christiansborg Slot
Regentparret modtager det diplomatiske korps i kur. 
Kronprinsparret er til stede.

Onsdag den 7. januar 
Regentparret modtager på Christiansborg Slot følgende i Nytårskur
Kl. 09.30 Officerer fra Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen.
Kl. 10.00 I., II. og III. Rangklasse.
Kl. 12.00 Indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.
Kronprinsparret er til stede.

Påklædning ved alle kure: galla/festdragt.

Karetkørsel 
Regentparret kører onsdag den 7. januar kl. 9.00 i guldkaret eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Amalienborg til Christiansborg Slot og efter kuren ca. kl. 13.30 fra 
Christiansborg Slot til Amalienborg.

Gratulationslister
I anledning af årsskiftet vil der torsdag den 1. januar 2015 kl. 10.00-14.00 være fremlagt gratula-tionslister for Regentparret i Hofmarskallatet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København K.

 

Lene Balleby
Kommunikations- og pressechef