H.K.H. Prinsesse Benedikte overværede som protektor for Dansk Rideforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund Europamesterskaberne i dressur, spring og paradressur i dagene 20.-25. august. Prinsessen overrakte under stævnet præmier til nogle af de udøvende ryttere.