H.M. Dronningen deltog tirsdag den 13. maj 2014 i Haandværkerforeningens medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus. Haandværkerforeningen har siden 1867 uddelt medaljer til nyudlærte svende. I dag uddeles Haandværkerforeningens medaljer en gang om året på Københavns Rådhus med deltagelse af Dronningen.
De nyuddannede håndværkere modtager en sølv- eller bronzemedalje, der uddeles til svende, der ved svendeprøven har ydet en belønningsværdig præstation.