Brandforebyggende hjemmebesøg

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries monogram
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries monogram Foto: Kongehuset

H.K.H. Prinsesse Marie deltager tirsdag den 30. september i brandforebyggende hjemmebesøg med Beredskabsstyrelsen i Andelsboligforeningen Birkegårdens fælleshus i Herlev.

Besøget finder sted i anledning af den landsdækkende brandforebyggelsesuge i uge 40, hvor det nye koncept ”Brandsikker Bolig” påbegyndes. Brandsikker Bolig har særlig fokus på brandsikkerheden hos ældre og er et samarbejde mellem hjemmeplejen og brandvæsenet om at øge brandsikkerheden ved at gennemføre brandforebyggende hjemmebesøg.

Under arrangementet deltager Prinsessen blandt andet i et brandforebyggende hjemmebesøg hos to ældre borgere sammen med repræsentanter fra redningsberedskabet og ved opsætning af røgalarmer i boligerne.  

 

Brandforebyggelsesugen finder sted årligt, hvor 54.000 skoleelever over hele landet lærer, hvordan de skal omgås ild, og hvad de skal gøre i tilfælde af uheld. 

 

Prinsessen er tilknyttet Beredskabsstyrelsen som korpsmester à la suite og har gennemført en introduktionsuddannelse i redningsberedskabet i 2011.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om Beredskabsstyrelsen.

Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie

PRESSEINFORMATION

PRESSEKONTAKT VED BEREDSKABSSTYRELSENS KOMMUNIKATIONSENHED 

Kommunikationsmedarbejder Jannik Roos Jacobsen e-mailroos@brs.dk eller tlf. 45 90 61 25.