Rosenborgvinen

Christian 4. indførte Rhinskvin til det danske hof i slutningen af 1500-tallet fra Schloss Fürstenbeg i Bacharach, en vigtig havneby på Rhinens vestbred.  

Rhinskvin var dyr og indtil 1700 tallet forbeholdt kongefamilien. Hoffets medarbejdere kunne dog ved højtider få et glas og de kongelige børns ammer fik også en daglig ration, da man  mente at vinen var særlig nærende.

Vinen blev første gang serveret ved nytårstaflet i 1598 og har siden da, med få undtagelser, været fast bestanddel af det kongelige nytårstaffel 1. januar. Vinen forventes at kunne række til mindst 300 nytårstafler endnu.

Smagen på Rhinskvin er karakteristisk, ejendommelig og var før i tiden også særdeles sur. I Frederiks 9.s regeringstid var den faktisk blevet så sur og udrikkelig, at der blev serveret sukker til. I flere århundrede spædede man rhinskvinen op med andre sukkerfrie vine, således at de nye vine fik den gamles karakter. I 1982 var de gamle træfade imidlertid så medtagne, at de sidste 1.000 liter vin blev omtappet på ståltanke og flasker.  Rosenborgvinen indeholder, som noget helt enestående, dog stadig en rest af den gamle vin fra Christian 4. tid.

Vinen opbevaredes, som skrevet, tidligere på træfade, hvoraf de tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 har tilhørt Christian 4.s mor, enkedronning Sophie på Nykøbing Slot. I 1659 blev disse tre fade taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib, bemandet med københavnske borgere.

Derefter førtes fadene til Københavns Slot, hvor de lå frem til slottets nedrivning i 1729. Siden 1729 har vinen ligget i kælderen under Rosenborg Slot i København, deraf navnet Rosenborgvinen.