Privat til redaktionerne: Middag for det diplomatiske korps

PRIVAT TIL REDAKTIONERNE

 

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40-års Regeringsjubilæum afholder Regentparret middag for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot den 1. februar kl. 20.00. 

D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen, H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i middagen.

Pressen vil få mulighed for at dække gæsternes ankomst via Drabantsalen samt tour de table fra balkonen i Riddersalen. Der vil i den forbindelse være to pressepools. Presse med adgang til begge pools ledes fra pool 1 til pool 2.

Mødetid for pressen er kl. 17.30 ved Dronningeporten, Prins Jørgens Gård, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET.

Ansøgning om akkreditering med angivelse af pool-ønske, navn, cpr.nr., medie og titel sendes til kom@kongehuset.dk senest den 30. januar kl. 14.00.

Akkrediteret presse får besked om poolplads senest den 31. januar kl. 15.00.

Pressekort skal medbringes. Adgang til Drabantsalen er betinget af forudgående akkreditering.
 

Med venlig hilsen

Lene Balleby

Kommunikationschef

Pressens program
Pool 1: Drabantsalen (40 pladser)

Kl.  19.00 – 19.50: Gæsterne og den kongelige familie ankommer.

Pool 2: Balkon, Riddersalen (20 pladser)
Kl. 20.05 – 20.25: Tour de table
- Herefter forlader journalister og fotografer Christiansborg Slot.