Åbning af KFUMs Soldaterhjems udslusningsboliger for veteranfamilier

H.K.H. Kronprinsessen besøgte KFUMs soldaterhjem i Fredericia i 2012.
H.K.H. Kronprinsessen besøgte KFUMs soldaterhjem i Fredericia i 2012. Foto: Anders Brohus, POLFOTO ©

H.K.H. Kronprinsessen forestår fredag den 23. oktober 2015 åbning af KFUMs Soldaterhjems udslusningsboliger for veteranfamilier.

Boligerne ligger i forbindelse med KFUMs Veteranbo i Høvelte, og går under KFUMs Soldatermission, som Kronprinsessen er protektor for. Det er muligt for tidligere udsendte soldater at bo i lejlighederne med deres familier i op til tre år. Det giver dem mulighed for at bo i et fællesskab med andre veteraner, samt at bo et sted, hvor medarbejderne kan give lettere støtte for at hjælpe veteranerne.

Kronprinsessen vil være tilstede ved den officielle åbningen, hvor bl.a. operasanger Merete Laursen synger 'I Danmark er jeg født' akkompagneret af Livgardens Musikkorps, herefter forestår Kronprinsessen åbningen af udslusningsboligerne. Efter åbningen vil Kronprinsessen desuden få forevist udslusningsboligerne af veteraner, som vil fortælle om deres erfaringer med boligerne.

Yderligere oplysninger

Læs mere om KFUMs soldatermission.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Presseinformation

PRESSEANSVARLIG VED ÅBNINGEN

Informationsmedarbejder og landssekretær Bjarke Friis, tlf.: 51 93 40 42.