Åbning af konferencen ”Child in the City”

H.K.H. Kronprinsessen deltager mandag den 29. september i den officielle åbning af konferencen ”Child in the City” i Odense.
Den internationale konference ”Child in the City” afholdes for 7. gang og har fokus på børns vilkår i byer verden over. Konferencen finder sted på 25-års dagen for vedtagelsen af FN’s børnekonvention og har i år særligt fokus på blandt andet inklusion, børns vilkår i økonomiske krisetider samt leg og mobilitet. Ved konferencen deltager over 200 praktikere og forskere fra 35 lande.
Forud for konferencen deltager Kronprinsessen i indvielsen af en af byens nye, interaktive legepladser, der forbinder leg med H.C. Andersens eventyr via en mobilapplikation.
Kronprinsessen deltager i den officielle åbning af "Child in the City" kl. 13.45. Konferencen afholdes på Syddansk Universitet i dagene 29. september-1. oktober.Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.
Læs mere om konferencen "Child in the City".