Åbning af kongressen ECTRIMS

Bella Center
Bella Center Foto: POLFOTO

H.M. Dronningen er torsdag den 3. oktober til stede ved åbningen af den internationale kongres ECTRIMS, der sætter fokus på ny forskning i sclerose.

Dronningen holder tale ved kongressen kl. 9.00 og markerer dermed den officielle åbning af ECTRIMS, der finder sted for 29. gang. Cirka 7.500 personer forventes at deltage ved kongressen, hvis formål er at facilitere vidensudveksling samt promovere ny research blandt forskere, behandlere og plejepersonale, der beskæftiger sig med sclerose.

Kongressen har i år fokus på genetikkens betydning for sclerose, herunder det stigende antal kvinder, der diagnosticeres med lidelsen i forhold til mænd. Derudover vil der være et særligt program henvendt til sclerosesygeplejersker med fokus på støtte til familier, der er ramt af lidelsen. Ved kongressen vises mere end 1.000 præsentationer af nye studier inden for sclerose.

Det er den europæiske organisation The European Comittee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS), der står bag kongressen, som for anden gang siden 1996 afholdes i København, denne gang i Bella Center.

Dronningen er protektor for Scleroseforeningen.

Yderligere information

Læs mere om H.M. Dronningen.

Læs mere om kongressen ECTRIMS.

Læs mere om Scleroseforeningen.

Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED SCLEROSEFORENINGENS VERDENSKONFERENCE ECTRIMS

Formand Per Soelberg Sørensen, tlf.: 40303545.
 

PRESSEKONTAKT VED KONGRESBUREAUET CONGREX

Presseansvarlig Marisa Kretschi, e-mail: marisa.kretschi@congrex.com.