Åbning af Psykiatrifondens konference om inklusion af psykisk sårbare unge

H.K.H. Kronprinsessen overværer som protektor åbningen af Psykiatrifondens konference den 10. september 2014 på Hotel Crowne Plaza i København.
Konferencen fokuserer på arbejdet med psykisk sårbare unge og har til formål at sætte fokus på, hvordan man på en kvalificeret måde kan løfte inklusionen af de sårbare unge til gavn for både de unge, lærere og vejledere i hverdagen.
I løbet af konferencen vil der blandt andet være oplæg ved flere fageksperter, og der vil blive opfordret til udveksling af viden, erfaring og værktøjer, som kan hjælpe lærere og vejledere i dagligdagens arbejde.
Konferencen er arrangeret af Uddannelsesforbundet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Psykiatrifonden og UU-København.
Konferencen finder sted den 10.-11. september 2014 i København.
Yderligere oplysningerLæs mere om H.K.H. Kronprinsessen.
Læs mere om Psykiatrifonden.
Pressekontakt ved Psykiatrifonden
Pressechef Dorthe Lysdal e-mail dl@psykiatrifonden.dk eller tlf. 23 71 26 88.