Åbning af særudstillingen ”Den Første Kejser – Kinas terrakottahær”

Regentparret deltager onsdag den 1. april 2015 i åbning af særudstillingen ”Den Første Kejser – Kinas terrakottahær”, hvor H.K.H. Prinsgemalen vil forestå åbningen af udstillingen.
Moesgaard Museum viser i udstillingen ”Den Første Kejser – Kinas terrakottahær” et udvalg af terrakottafigurer, bl.a. soldater, embedsfolk og en hest, sammen med en serie genstande, der afspejler kejserens regeringstid. Udstillingen vil præsentere mere end 120 genstande fra blandt andet kejserens gravkompleks samt Qin- og Han-dynastiet.
Genstandene er udvalgt til Moesgaard Museum fra ti forskellige museer og institutioner i Shanxi provinsen i Kina, og flere af genstandene har ikke tidligere været vist udenfor Kina.
Udstillingen har til formål at højne den generelle interesse for kinesisk historie og kultur med henblik på Kinas første kejser Qin Shihuangdi og det arkæologiske fund af kejserens mere end 7000 mands store hær af terrakottasoldater.
Udstillingen er åben for publikum fra den 1. april 2015 til den 30. september 2015.
Yderligere oplysninger