Åbning af Sternfahrt 2017

D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie deltager den 25. maj i åbningen af Sternfahrt 2017 på Sønderborg Slot.

Foto: Patricio Soto ©

Feuerwehr-Sternfahrt 2017 er en international fagfestival for frivillige brand- og redningsfolk, som i år afholdes i Sønderborg den 25.-28. maj 2017. Siden sin grundlæggelse i Østrig i 1976 er Feuerwehr-Sternfahrt blevet afholdt hvert andet år forskellige steder i Europa.

Ved åbningsceremonien vil Prinsesse Marie holde åbningstale, og her vil også være deltagelse af sundhedsmininster Ellen Trane Nørby og borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen. Omkring 3000 frivillige brand- og redningsfolk fra 15 lande vil deltage i stævnet.

I løbet af stævnet vil der være en række aktiviteter, herunder en fagkonference og fagudstilling, præsentation af brandkorpsenes udstyr og kompetencer samt udrykningsdemonstrationer.