Aalborg Zoos 80-års jubilæum

H.K.H. Prins Joachim deltager som protektor sammen med H.K.H. Prinsesse Marie i fejringen af Aalborg Zoos 80-års jubilæum lørdag den 18. april.
Til fejringen vil der være velkomst ved Aalborg Zoos direktør Henrik Vester Johansen, hvorefter Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen vil holde tale.
Prins Joachim vil herefter få overrakt et et eksemplar af jubilumsbogen ”Aalborg Zoo i 80 år – fra menageri til formidling og forskning”, hvorefter der vil være underholdning på Zoofariscenen. Efterfølgende vil der være rundtur i dele af zoo.
Aalborg Zoo åbnede i 1935 og besøges årligt af 400.000 gæster. Parken rummer 1.500 dyr fordelt på ca. 126 forskellige arter og er på ca. 8 hektar. Aalborg Zoo lægger vægt på bæredygtighed og naturbevarelse og spiller i dag en rolle i flere internationale projekter om dyrebeskyttelse og avl, formidling af viden, forskning og fokus på Fair Trade-produkter.
Prins Joachim og Prinsesse Marie ankommer til arrangementet kl. 10.30.
Læs mere om H.K.H. Prins Joachim.
Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.
Læs mere om arrangementet i Aalborg Zoo.
PRESSEKONTAKT VED AALBORG ZOO
Kommunikationskonsulent Helle Justesen tlf. 40 48 23 33