15. juli 2016|Nyhed
Afsløring af skulpturen "Torso Maskulin"
casper_dalhoff_polfoto.jpg

kaare_viemose_polfoto.jpg

Skulpturen ”Torso Maskulin” er en gave til Tønder Kommune fra Magda Andresen og nu afdød Antoni Andresen, som grundlagde grænsebutikkerne Calle. Under arrangementet vil der være taler af blandt andre Magda Andresen og Ove Mogensen, overinspektør ved Kunstmuseet i Tønder, hvorefter Prins Henrik vil afsløre sin skulptur.
Prins Henrik begyndte at lave skulpturer nogle år efter Regentparrets bryllup i 1967, og Prinsen skaber både små og store skulpturer, der gennem tiden er blevet udstillet. Nogle af Prinsens skulpturer er at finde i det offentlige rum som i Slotsparken ved Marselisborg Slot, hvor Prinsen er repræsenteret med skulpturerne ”Åbent hjerte”, ”Torso” og ”Elskende par”, og ved bygrænsen ved Strib på Fyn, ses ligeledes en af Prinsens skulpturer.
Afsløringen af skulpturen finder sted ved Tønder Rådhus ud til Kongevejen, hvor ”Torso Maskulin” vil få sin permanente plads.