Arrangement i Handicaporganisationernes Hus i anledning af årets Sjældne-Dag

H.K.H. Kronprinsessen deltager som protektor for Sjældne Diagnoser i arrangement i Handicaporganisationernes Hus i anledning af årets Sjældne-Dag.

Kronprinsessen vil besøge en udstilling med klovnetegninger, der er tegnet af børn fra børneafdelinger over hele landet. Udstillingen er et støtteprojekt for de danske hospitalsklovne, gennemført af Sjældne Diagnosers medlemsforening PND-foreningen. 

Sjældne Diagnoser er en sammenslutning af 49 foreninger for borgere berørt af sjældne sygdomme og handicap. Formålet med Sjældne Diagnosers arbejde er at forbedre vilkårene for de sjældne sygdomsgrupper og skabe rum for udveksling af erfaringer blandt disse grupper. 

 

Sjældne Diagnoser fungerer som national koordinator for Sjældnedagen, som er en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicap, der siden 2008 er blevet fejret hvert år den sidste dag i februar.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Læs mere om Sjældne Diagnoser. 

Læs mere om Sjældne-Dag 2015.