Besøg hos TUBA

H.K.H. Kronprinsessen aflægger tirsdag den 18. august 2015 besøg hos TUBA, vinder af Kronprinsparrets Sociale Pris 2014.
Kronprinsessen vil blive introduceret til TUBAs arbejde ved landsleder Henrik Appel og få mulighed for at hilse på ungeambassadører. En ungeambassadør vil efterfølgende forevise Kronprinsessen et terapilokale og fortælle om hvordan en terapisession forløber. Under besøget vil Kronprinsessen også overvære en gruppesession for unge af alkoholmisbrugere.
TUBA står for 'Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere' og har eksisteret siden 1997. TUBA tilbyder gratis hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. TUBA har afdelinger landet over, hvor der blandt andet tilbydes individuel terapi og gruppeterapi.
Besøget finder sted hos TUBAs afdeling i København, hvor Kronprinsessen vil være til stede fra kl. 14.00.
Yderligere oplysningerLæs mere om TUBA.
Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.
Pressekontakt ved TUBA
Kommunikations- og pressechef Marie Bjerre Birkholm e-mail mbb@tuba.dk eller tlf. 30 93 91 01.