Besøg ved Arktisk Kommando og Det Kgl. Grønlandsfond

H.K.H. Prins Joachim besøger Arktisk Kommando og deltager i bestyrelsesmøde i Det Kgl. Grønlandsfond den 25. – 27. marts 2014 i Nuuk.
Prins Joachim aflægger den 25.-27. marts besøg i Grønland og vil i den forbindelse besøge blandt andet Arktisk Kommando, Det Kgl. Grønlandsfond, Red Barnet og Børnerettighedsinstitutionen MIO.
Tirsdag den 25. marts besøger Prins Joachim Arktisk Kommando i Nuuk, hvor Prinsen vises rundt og møder personalet ved Arktisk Kommando.
Onsdag den 26. marts afholder Det Kgl. Grønlandsfond bestyrelsesmøde på Arktisk Kommandos skib "Knud Rasmussen", hvor Prinsen deltager.
Efter bestyrelsesmødet besøger Prinsen Børnerettighedsinstitutionen MIO, som arbejder med børns rettigheder i Grønland. Børnetalskvinde Aaja Chemnitz Larsen vil fortælle om udfordringerne med sikring af grønlandske børns rettigheder i henhold til FN’s Børnekonvention og om MIO’s konkrete projekter.
Efterfølgende aflægger Prins Joachim besøg ved Red Barnet, hvor Prinsen præsenteres for foreningens arbejde i den nyetablerede Nuuk-afdeling
Yderligere oplysningerLæs mere om H.K.H. Prins Joachim.
Læs mere om Arktisk Kommando.
Læs mere om Det Kgl. Grønlandsfond.
Læs mere om MIO.
Læs mere om Red Barnet.