CSR People Prize 2016
H.K.H. Prins Joachim uddeler mandag den 7. november "CSR People Prize 2016".

CSR People Prize uddeles hvert år på vegne af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). Prisen er blevet uddelt siden 1998 til virksomheder, som arbejder med socialt ansvar. Hvert år uddeles prisen til to virksomheder med henholdsvis under og over 100 ansatte.
Formålet med prisuddelingen er at sætte fokus på de initiativer, erfaringer og resultater, der følger med, når en virksomhed påtager sig socialt ansvar i forhold til blandt andet at forebygge medarbejdernedslidning og arbejdsulykker.
Prisuddelingen finder sted i forbindelse med konferencen ‘Danske Pionerer for Bæredygtighed’, der er et samarbejde mellem VFSA og Dansk Industri. Konferencen sætter fokus på danske virksomheders arbejde med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.