Den kongelige landauers historie

Under årets sommertogt vil Hendes Majestæt Dronningen køre gennem Silkeborg og Svendborgs gader i den hestetrukne, bådformede vogn af typen landauer.

Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©

Vogntypen landauer er opkaldt efter den rejsevogn, som den tysk-romerske kejser Josef I benyttede på rejsen mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet, og som siden blev meget udbredt.

Landauervognen, som særligt herhjemme benyttes ved Dronningens sommertogter, er bygget i 1889 og vejer 650 kg. Vognen er sort og kan udstyres med en sort læderkaleche alt efter vejret.

I vognen er der plads til fire siddende gæster. Dronningen sidder på den fornemmeste plads med udsyn i kørselsretningen, mens øvrige passagerer sidder modsat kørselsretningen. Forrest på vognens buk er kuskesædet, hvor livkusken sidder. Bagerst på vognen er der plads til to lakajer, som ved denne lejlighed vil være en jæger og en biløber.

Landaueren har fungeret som transportmiddel for skiftende danske regenter gennem årene. Eksempelvis benyttede Kong Frederik VIII ved flere lejligheder landaueren, når han tog fra Amalienborg til dyrehaven for at se hestevæddeløb. Det er ligeledes den samme vogn, som Kong Frederik IX og Dronning Ingrid kørte i fra Amalienborg til Christiansborg Slot, da Kong Frederik IX skulle udråbes til Konge efter sin far Kong Christian X’s død den 21. april 1947. Også ved Dronningens proklamation den 15. januar 1972 foregik transporten mellem Amalienborg og Christiansborg Slot i landauervognen.