Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter UNICEFs arbejde for børnene i Nepal

Durbar Square i Kathmandu, Nepal 20. maj 2015.
Durbar Square i Kathmandu, Nepal 20. maj 2015. Foto: Fotograf: Ishara S. Kodikara, Scanpix ©

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond støtter UNICEFs arbejde for at hjælpe børn i Nepal, som er blevet ramt af to jordskælv.

Fonden støtter hjælpearbejdet med 200.000 kroner, hvilket dækker behovet for medicin og førstehjælpsudstyr til 16.000 mennesker i tre måneder. 

Over 1,7 millioner børn er berørt af katastrofen og har akut brug for hjælp i form af rent drikkevand, ly, omsorg og beskyttelse.  
 

UNICEFs arbejde består blandt andet i at oprette børnevenlige centre i flygtningelejrene, hvor børnene kan få bearbejdet de forfærdelige ting, de har oplevet. Og børneorganisationen er i gang med at oprette midlertidige skoler, så børn kan vende tilbage til skolerne så hurtigt som muligt. 

YDERLIGERE OPLYSNINGER.

Læs mere om Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.

Læs mere om UNICEF. 

Læs pressemeddelelsen fra UNICEF