Festaften i Det Kgl. Teater

Regentparret, Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager den 25. juni 2014 kl. 19.30 i festaften i Det Kgl. Teater i anledning af konsulmøde.
Den 23.-25. juni 2014 holder Udenrigsministeriet møde i København for Danmarks honorære konsuler i udlandet. Ca. 300 af de i alt godt 400 honorære konsuler deltager i mødet, og der kommer repræsentanter fra omkring 90 lande.
Regentparret, Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte og 300 konsuler med ægtefæller deltager i festforestillingen i Det Kongelige Teater.
Udenrigsministeren er vært ved forestillingen, der både består af ballet og opera.
Programmet for konsulmødet omfatter desuden møde med statsministeren og handels- og udviklingsministeren, møder om fremme af dansk eksport, møde med erhvervsorganisationerne og besøg på virksomheder og institutioner med fokus på grøn energi, fødevarer, skibsfart, farmaceutisk industri og moderne arkitektur. Derudover vil der være besøg på Den Blå Planet, middag i DI samt reception på Københavns Rådhus.
Yderligere oplysningerLæs mere om den kongelige familie.