Fokus på hjerteproblemer

H.K.H. Kronprinsessen deltager torsdag den 21. november i tre arrangementer om førstehjælp, hjertemotion og forskningslegater til forebyggelse af hjerteproblemer.
Kronprinsessen besøger kl. 13.00 Randersgade Skole, København, for at overvære en præsentation og demonstration af skolens arbejde med at lære eleverne førstehjælp. Dernæst besøger Kronprinsessen Forebyggelsescentret i København og overværer her en gruppe rehabiliteringspatienter dyrke hjertemotion. Hjertemotionen er tilrettelagt af Hjerteforeningen og henvender sig til patienter, som har haft en hjertesygdom.
Kl. 15.00 ankommer Kronprinsessen til Betty Nansen Teatret, København, for at uddele Hjerteforeningens forskningslegater til tre forskere, der forsker i hjertekarsygdom og forbedringen af hjertekarpatienters livsvilkår. I år uddeles legater for omkring 23 millioner kroner.
Kronprinsessen er protektor for Hjerteforeningen, der har 135.715 medlemmer og sætter fokus på hjertekarsygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
YDERLIGERE OPLYSNINGERLæs mere om Hjerteforeningen.
Læs mere om H.K.H. Kronprinsessens protektioner.
PRESSEINFORMATIONPRESSEKONTAKT VED HJERTEFORENINGEN
Projektleder Lars Hübertz, tlf.: 29 29 12 11 eller e-mail: lhubertz@hjerteforeningen.dk.