Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter på Roskilde Festival

Foto: Steen Brogaard

H.K.H. Prinsesse Marie besøger som protektor torsdag den 2. juli 2015 Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter på Roskilde Festival.

Prinsessen vil blandt andet besøge Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdoms pantbod på Roskilde Festival, hvor frivillige sorterer dåser og flasker. Prinsessen vil få fortalt om arbejdet i pantboden og få mulighed for at hilse på nogle af de frivillige pantbodsarbejdere. 

Prinsessen vil efterfølgende besøge House of Rock på festivalspladsen, hvor kampagnechef i Folkekirkens Nødhjælp Mulle Juul Korsholm vil fortælle om WeFood, der er Danmarks første butik med overskudsmad. Formålet med WeFood er at forhindre madspild i Danmark, skabe overskud til verdens fattigste samt sikre global bæredygtighed. 
 

Overskuddet fra pantboden og WeFood går til verdens fattigste, herunder til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.

Prinsessen vil være til stede fra kl. 13.00.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp
 

Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.

Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Journalist Christina Pedersen tlf. 20 32 29 38 eller e-mail chpe@dca.dk.