Forpremiere på Østers- og Muslingearrangement

H.K.H. Prinsgemalen er fredag den 9. oktober 2015 til stede ved forpremiere på Østers- og Muslingearrangement i Torvehallerne, København.
Østers- og muslinge forpremieren markerer sæsonstarten for østers- og muslingefiskeriet i Limfjorden. I forbindelse med forpremieren vil repræsentanter fra Dansk Skaldyrcenter, Vilsund Blue, Visit Mors of Morsø Kommune besøge Torvehallerne i København med de første østers og muslinger. Besøgende vil få mulighed for at smage og høre mere om blandt andet Limfjordsøsters.
Arrangementet er en del af den danske østersuge Oyster Trophy Week, der finder sted i dagene 9. - 18. oktober. Under Oyster Trophy Week vil der være arrangementer i hele Danmark som på forskellig vis vil præsentere østers for madinteresserede. Oyster Trophy Week er en del af et initiativ for at skabe opmærksomhed omkring at østers i Danmark er at finde i både Limfjorden og Vadehavet.
Prinsgemalen vil være til stede ved Torvehallerne fra kl. 10.00.
Yderligere oplysningerLæs mere om Oyster Trophy Week 2015.
Læs mere om H.K.H. Prinsgemalen.
PRESSEKONTAKT VED MORSØ KOMMUNE
Udviklingschef Tanja Christiansen, tlf.: 99 70 70 10 eller e-mail: tanja.christiansen@morsoe.dk.