H.M. Kongen har tildelt Storkorset af Dannebrogordenen til D.E. Greve Nikolai og Greve Felix

Foto: Kongehuset ©

Ved en privat begivenhed forud for familiefrokosten på Amalienborg, i anledning af Hans Majestæt Kongens 57-års fødselsdag, tildelte Kongen i går Storkorset af Dannebrogordenen til Deres Excellencer Greve Nikolai og Greve Felix.

Som følge af udnævnelsen skal greverne – i lighed med øvrige danske modtagere af Storkorset – have udarbejdet et personligt ridderskjold. Når det er færdiggjort, vil det blive ophængt i Ridderkapellet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Tidspunktet for ophængningen af våbenskjoldene i Ridderkapellet vil blive meddelt af Kongehuset på et senere tidspunkt.