H.M. Kongens fødselsdag
H.M. Kongen fylder 56 år søndag den 26. maj 2024. I den anledning vil Hans Majestæt og Kongefamilien vise sig på balkonen på Frederik VIII’s Palæ klokken 12.00.
![](/media/lhkdlk5j/20240205-135015-l-6000x4000ma.jpg?width=1366&height=900&v=1da8a87f86c8310&quality=95&format=webp)
Foto: Emil Nicolai Helms, Ritzau Scanpix ©
Den Kongelige Livgarde vil på Kongens fødselsdag være i røde gallauniformer, og klokken 11.50 vil Livgarden gennemføre stort vagtskifte på Amalienborg Slotsplads.
H.M. Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april
H.M. Dronning Margrethes 84-års fødselsdag den 16. april 2024 markeres privat på Fredensborg Slot og i den forbindelse vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.00 på Fredensborg Slot gennemføre en mindre koncert i Indre Slotsgård.