Haandværkerforeningens medaljeoverrækkelse

H.M. Dronningen er tirsdag den 31. maj 2016 til stede ved Haandværkerforeningens medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus.

Københavns Rådhus. Foto: Asger Ryø Borberg, Polfoto ©

Haandværkerforeningen har siden 1867 uddelt medaljer til nyudlærte svende. I dag uddeles Haandværkerforeningens medaljer en gang om året på Københavns Rådhus med deltagelse af Dronningen. 

De nyuddannede håndværkere modtager en sølv- eller bronzemedalje, der uddeles til svende, der ved svendeprøven har ydet en belønningsværdig præstation.

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn blev stiftet i 1840 og samler omkring 35 lokale laug og foreninger med formålet om blandt andet at skabe tværfaglige netværk. Medlemmerne er ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder.