Hæderstegnsmiddag for Forsvaret og Flyvevåbnet

I aften holder Regentparret hæderstegnsmiddag for Forsvarets og Flyvevåbnets officerer på Fredensborg Slot.
Hvert år afholder H.M. Dronningen Hæderstegnsmiddag for henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Hæderstegnsmiddagen afholdes på skift mellem de tre værn, og i år er de inviterede officerer fra Forsvaret og Flyvevåbnet, som har modtaget hæderstegnet. Ved årets middag deltager foruden Regentparret også Kronprinsparret.
Frederik IX indstiftede i 1953 Flyvevåbnet og Forsvarets hæderstegn som en parallel til Søværnets ditto, der som det første hæderstegn blev indstiftet allerede i 1801 af Christian VII. Uddeling af Flyvevåbnets og Forsvarets hæderstegn finder i dag sted to gange årligt og gives for god tjeneste i 25 år. Det er modtagerens chef, der forestår overrækkelsen. Regentparrets hæderstegnsmiddag afholdes på indstiftelsesdagen og Frederik IX's fødselsdag den 11. marts.
Middagen afholdes på Fredensborg Slot kl. 20.00.
Læs mere om Fredensborg Slot.
PresseinformationDer vil ikke være presseadgang.