Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag den 16. april 2011

Dronningen fejrer i år sin fødselsdag lørdag den 16. april 2011 på Marselisborg Slot i Aarhus. Der vil således ikke være fødselsdagsparade på Amalienborg Slotsplads med deraf følgende festligheder i København denne dag.

Dronningens fødselsdag markeres på Marselisborg Slot efter følgende retningslinjer:

Fra kl. 11.00 
Publikum får adgang til Slotshaven foran og øst for slottet efter anvisning fra slotsvagten og politiet.

Kl. 11.45 
Den Kongelige Livgardes Musikkorps og tiltrædende vagt marcherer fra Gardergården til vagten.

Kl. 12.00 
Vagtskiftet finder sted.
Efter vagtskiftet marcherer Musikkorpset under musicering op foran slottet.
 
Regentparret og den tilstedeværende kongelige familie kommer ud på verandaen.

Gratulationslister vil være fremlagt i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, lørdag den 16. april i tidsrummet 10.00-14.00.

Ove Ullerup
Hofmarskal