H.K.H. Kronprinsen deltager i langrendsløb
H.K.H. Kronprinsen deltager lørdag den 19. marts 2016 i langrendsløbet "Birkebeineren" i Norge.

Foto: Birken AS /Geir Olsen ©
Det er første gang, at Kronprinsen deltager i det historiske langrendsløb "Birkebeineren", der strækker sig over 54 km mellem Rena og Lillehammer i Norge. I 2016 er det 78. gang, at løbet afvikles.
Alle deltagere bærer en rygsæk på 3,5 kg, der symboliserer den nyfødte Kongesøn Haakon Haakonsøn, der efter sin fødsel i 1204 måtte bringes i sikkerhed under den daværende borgerkrig.
Yderligere oplysningerLæs mere om langrendsløbet "Birkebeineren".
Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.