H.K.H. Prins Christians konfirmation

H.K.H. Prins Christians monogram Foto: Kongehuset ©

Lørdag den 15. maj 2021 skal H.K.H. Prins Christian konfirmeres i Fredensborg Slotskirke. Konfirmationen finder sted klokken 15.00 ved kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen. Konfirmationen vil efterfølgende blive fejret privat med respekt for de gældende restriktioner.

Slotskirken har dannet ramme om adskillige kongelige konfirmationer, og det var således også i dette kirkerum, at H.K.H. Kronprinsen i år for 40 år siden blev konfirmeret.

Presseinformationer vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.