H.K.H. Prinsesse Benedikte præsenterede Danmark som partnerland

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog i dag i præsentationen af Danmark som officiel partnerland ved den traditionsrige hestesportsbegivenhed CHIO Aachen 2013 på den danske ambassade i Berlin.
World Equestrian Festival, CHIO Aachen 2013, der hører blandt verdens største internationale hestesportsbegivenheder, finder sted fra den 21.-30. juni i den tyske by Aachen, hvor der forventes mere end 350.000 tilskuere og hvor tyske såvel som internationale virksomheder er repræsenteret.
Danmark er tildelt rollen som officielt partnerland ved arrangementet, der bl.a. betyder, at Danmark er hovedtema ved åbningsceremonien.
Desuden etableres et 500m2 stort dansk udstillings- og aktivitetsområde "The Danish Village" som en del af fremstødet “EXPERIENCE DENMARK”, hvor der bl.a. vil være deltagelse af danske virksomheder samt et dansk sommerhus, hvor de besøgende kan opleve dansk design, bæredygtige bygge- og opvarmningsløsninger, dansk mad m.m.
Prinsesse Benedikte vil gæste CHIO Aachen 2013 i juni.
Læs mere om CHIO Aachen 2013.
Læs mere om EXPERIENCE DENMARK.