H.K.H. Prinsesse Marie modtager Hæderstegnet

Prinsesse Marie blev i går tildelt Hæderstegnet for god tjeneste i redningsberedskabet i 2013. Overrækkelsen fandt sted ved en reception hos Beredskabsstyrelsen i Birkerød i anledning af Beredskabsstyrelsens 75-års jubilæum.
Hæderstegnet blev givet med følgende begrundelse:
”H.K.H. Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig introduktionsuddannelse i Beredskabsstyrelsen indenfor førstehjælp, brandslukning, redning og stabsarbejde. Efter velgennemført uddannelse udnævntes Prinsessen til korpsmester à la suite i Beredskabsstyrelsen.
Prinsesse Marie har herefter vist sin store interesse og engagement for Beredskabsstyrelsens virksomhed ved mange lejligheder. Her har Prinsessens deltagelse i særlig grad bidraget til udbredelse af interessen for Beredskabsstyrelsens mange arbejdsområder.
Indstillingen sker på baggrund af en anerkendelsesværdig og fortjenstfuld indsats for at udbrede og fremme kendskabet til redningsberedskabet i Danmark.”
Læs mere om jubilæumsarrangementet.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen.
Se fotos fra Dronningen og Prinsesse Maries besøg ved Beredskabsstyrelsen.