Det er mig i dag en stor glæde at kunne byde et hjerteligt velkommen til Nordisk Råds Session i København.

I det meste af to år har pandemien sat sit præg på livet overalt i verden. Det gælder også for os i de nordiske lande. Alle har været ramt af nedlukningen og især i de tidligere måneder også af stor usikkerhed. Dog har vi alle taget udfordringen op, og i hvert af de nordiske lande har vi gjort vort yderste for at møde udfordringerne så ansvarsfuldt, som vi kunne.

Samarbejdet mellem de nordiske lande er naturligvis ikke gået i stå som følge af pandemien, men samarbejdet er næsten udelukkende foregået digitalt. Det er fint, at det har kunnet lade sig gøre, men det er ikke den måde, mennesker mødes naturligt på, og hvor ideer og tanker fødes og udvikles.

Derfor er glæden så meget større ved igen at kunne mødes til Nordisk Råds Session.

Vore nordiske landes slægtskab har dybe rødder. Vi deler en fælles historie, vore grundfæstede værdier og fælles menneskesyn binder os tæt sammen. Vi er så tætte, at det synes som en helt naturlig udvikling, at Nordisk Råd måtte opstå tilbage i 1952. Anledningen – og tilstanden i verden umiddelbart efter 2. verdenskrig – var meget anderledes end i dag. Men samarbejdet har også ændret sig.  Før var det frygten udefra, der samlede os – nu er det ideen om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region indenfor det næste årti.

Det er et meget ambitiøst mål, og det vil kræve en meget stor indsats i alle medlemslandene på en lang række områder, f.eks. i forhold til børn og unge, uddannelse, arbejdsliv og kultur – og ikke mindst i forhold til miljø, klima og bæredygtighed.

Den folkelige opbakning til det nordiske samarbejde er levende og stærk, og forventningerne til de nordiske parlamentarikere er store. Om vi når målet, må tiden vise, men grundlæggende bør vi hele tiden huske på, at vi kan mere sammen end hver for sig.

Vi har en sjælden skat i Norden, nemlig de nordiske sprog. Det er en skat, der kun bliver større ved at vi bruger den, og derfor er det så vigtigt, at ikke mindst de unge i Norden bliver fortrolige med hinandens sprog. At kunne tale sit eget sprog, når man taler sammen, og samtidig forstå de andre, når de taler deres, er noget helt særligt – det bør vi kunne her i Norden.

Samarbejdet mellem de nordiske lande er noget, vore europæiske naboer ser på med betydelig opmærksomhed og – tror jeg – også en vis grad af misundelse. Det er op til de nordiske parlamentarikere at sikre, at det fortsat vil være tilfældet, og at de nordiske lande fortsat vil stå som et lysende eksempel på, hvordan det mellemfolkelige samarbejde kan blomstre.

Jeg ønsker alle Nordisk Råds parlamentarikere fortsat held og lykke i deres vigtige arbejde og ønsker alle en god og udbytterig session her i København.