Indvielse af specialmiljø for ældre med autisme

H.K.H. Prinsesse Marie besøger som protektor for Landsforeningen Autisme mandag den 13. oktober 2014 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt forestår indvielsen af nyt specialmiljø for ældre med autisme.
Prinsessen besøger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov, hvor der med udgangspunkt i stedets forskning i autisme vil blive fortalt om arbejdet med udredning og tidlig diagnosticering af børn og unge med autisme.
Prinsessen forestår efterfølgende indvielsen af Seniorhuset i Hinnerup, der består af fire boliger og er Danmarks første specialmiljø for ældre med autisme. De fire ældreboliger indgår i et udviklingsprojekt, der skal indsamle viden og erfaring om, hvordan man kan hjælpe ældre borgere med autisme.
Byggeriet er udformet i samarbejde med Landsforeningen Autisme, Realdania og Socialstyrelsen og er målrettet seniorer med autismespektrumforstyrrelser, der har brug for støtte og rådgivning i hverdagen.
Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.
PRESSEKONTAKT VED REGION MIDTJYLLAND
Kommunikationsmedarbejder Jan Hallin e-mail janhal@rm.dk eller tlf. 78 47 80 26.