ISAF Nations Cup 2013 Grand Final i Middelfart

Matchrace.
Matchrace. Foto: Match Racing Danmark

H.K.H. Kronprinsen aflægger torsdag den 8. august besøg ved ISAF Nations Cup 2013 Grand Final i Middelfart.

H.K.H. Kronprinsen og en besætning bestående af tidligere danske OL medaljetagere sejler en matchrace under Nations VM for matchrace mod andre sejlere. Arrangementet finder sted i Middelfart, som er rammen om ISAF Nations Cup 2013 Grand Final, der er verdensmesterskabet i matchrace.

Kronprinsen varetager rollen som skipper, mens de tidligere OL-deltagere udgør besætningen. En af deltagerne er Jesper Banke, der har vundet OL-guld i matchrace i 1992 og 2000. 

Jesper Bank sejlede i 2004 matchrace i Københavns Havn mod Kronprinsparret forud for deres bryllup.

ISAF Nations Cup 2013 Grand Final afvikles den 6.-10. august i Middelfart af Match Racing Denmark på vegne af sejlklubberne i Middelfart, Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding.

Yderligere oplysninger

Læs mere på www.nationscup2013.dk.

Se fotos fra ISAF Nations Cup 2013 Grand Final.

Presseinformation

Kontakt ved Match Racing Denmark

Direktør Jens Henrik Lund, tlf.: 40 282 111.

Akkreditering til pressen under den særlige sejlads opnås allerede nu via presseansvarlig Signe Jepsen på 26 200 715 eller sdj@signejepsen.dk.

Se i øvrigt www.nationscup2013.dk/press